2025 byder på bæredygtige materialer og elegante stilarter
Fremtidens indretning er præget af visuel interesse og en stigende tendens til at bruge genbrugsmaterialer kombineret med et sofistikeret udtryk. Boligtrends i 2025 viser, at vi i højere grad omfavner bæredygtige valg som genbrugstræ, recycling og materialer med naturligt præg. Samtidig ser vi en stigende popularitet af kromdetaljer – lidt som vi tidligere har elsket messing!
Når det gælder farver, er vi sikre på, at varme og brændte nuancer fortsat dominerer. Især farven bordeaux kommer til at skinne igennem i mange smukke variationer og bliver blandt årets mest markante farvetoner. For dig, der foretrækker en roligere farvepalette, er der ingen grund til bekymring – de naturlige og dæmpede nuancer forbliver et stort hit i 2025.
Krom bliver det nye hit i boligindretningen
I 2025 gør krom et markant comeback i boligindretningen som et moderne element, der tilfører kant og karakter til hjemmet. Med sin skinnende, reflekterende overflade bidrager krom ikke blot med elegance, men også med en følelse af harmoni – særligt i minimalistiske stilretninger.
Kromdetaljer bliver populære ved både de unikke møbler og interiør, hvor de tilfører et stilfuldt og eksklusivt udtryk. Fra blanke bordben, lamper og lysestager til knager, greb, rammer på spejle og større designelementer som reoler og sofaborde – krom finder sin plads som en alsidig og iøjnefaldende kontrast i indretningen. Det fungerer især godt i samspil med bløde materialer som træ og hør, der tilfører varme og hygge.
Krom har desuden den fordel, at det reflekterer lys og kan skabe en følelse af rummelighed – på samme måde som spejle. Dette gør det særligt velegnet i mindre boliger eller rum, hvor pladsen er begrænset.
Krom er let at kombinere med både moderne, skandinaviske og retroinspirerede stilarter, som har præget boligtrends i 2023 og 2024. Uanset om det anvendes i køkkenet, stuen eller på badeværelset, er krom et tidløst materiale, der uden tvivl vil sætte sit præg på boligtrends 2025.
Bæredygtighed i boligindretning
Genbrug, second hand og upcycling har i de seneste år fået en fast plads i den moderne boligindretning. Vi vil se endnu mere af dette i boligindretningen i 2025. Vintage-møbler og brugte genstande bliver istandsat og får nyt liv i indretningen, mens mange eksperimenterer med DIY-projekter, hvor gamle materialer genanvendes til nye funktioner.
Kulturens fokus på “køb og smid væk” er på vej ud. Vi prioriterer i stedet langtidsholdbare produkter af høj kvalitet. Det kunne være multifunktionelle møbler med tidløse designs og robuste konstruktioner, der kan holde i årtier.
I 2025 vil affaldssortering fortsat være i fokus og boligindretningen vil i stigende grad opfordre os til at træffe bevidste valg, der integrerer affaldssortering naturligt i vores hjem og hverdag. Det kan for eksempel være indbyggede affaldssystemer, hvor beholdere til forskellige affaldstyper er diskret integreret som en naturlig del af indretningen.
Hos ModernHouse tilbyder vi de populære, bæredygtige skraldespande og toiletspande fra ReCollector, der nemt passer ind i enhver moderne boligindretning, hvor affaldssortering skal være både praktisk og overskuelig for hele familien. ReCollector tilbyder også smukke vasketøjskurve, der ligesom deres skraldespande, er designet til at passe perfekt ind i den moderne boligindretning.
Bordeaux nuancer bliver den nye trend
I 2025 vil bordeaux nuancer blive en af de mest markante tendenser og måske de mest dristige farver vi vil opleve inden for boligindretningen i 2025. Den dybe, varme farve, der balancerer smukt mellem rød og brun, tilføjer en sofistikeret elegance til ethvert rum. Bordeaux er en alsidig farve, der både kan anvendes som en detaljeret nuance til at fremhæve andre elementer i indretningen eller som en hovedfarve, der skaber et markant udtryk.
Særligt populære vil bordeaux nuancer være i tekstiler som velour, tæpper og puder, hvor farvens blødhed og varme skaber en luksuriøs atmosfære. Udover at være smuk i sig selv, harmonerer bordeaux også flot med andre farver og materialer. Den passer perfekt sammen med jordfarver som sand og beige, men også med kontraster som krom, messing og guld.
Farven er ideel til den moderne boligindretning, hvor den kan tilføre dybde og karakter til minimalistiske stilarter og rene linjer.
Naturlige elementer og neutrale toner fortsætter ind i 2025
Bare rolig – til dig der endnu ikke er helt vild med modige farvekombinationer i indretningen, så forsætter de neutrale toner med at dominere boligindretningen i 2025. De skaber nemlig en følelse af ro og harmoni i dit hjem, der for mange kan være trygt og dejligt.
Nuancer som beige, sand, støvet grønne farver og lysebrun forbliver populære valg, da de forbinder naturen til hjemmet og bidrager med varme. Disse farver er særligt velegnede til at skabe en tidløs base, som let kan kombineres med både mere farverige og naturlige materialer som træ, sten og hør.
De neutrale farver i forskellige nuancer bliver ofte anvendt på vægge, i tekstiler og i møbler, hvor de tilfører en blød og indbydende atmosfære. Farverne bidrager samtidig til den stigende trend indenfor bæredygtige løsninger hvor hjemmet ses som et fristed fra en hektisk hverdag.
De afdæmpede toner gør det nemt at eksperimentere med kontraster som mørke farver og organiske former, uden at helheden føles overvældende. Vi er vilde med at de naturlige, dusede farver fortsætter med at være en essentiel del af boligtrends i 2025.